Velorbis i Børsen Weekend – Terror skabte dansk designkomet

Tophistorie 7. juli 2005 kort før klokken ni går Kenneth Bødiker mod det nærmeste stoppested ved hans hjem i London. Han tager bussen til arbejde – revisionshuset Deloittes kontor i centrum. Samtidig stiger fire britiske selvmordsbombere på hver deres bus og undergrundstog i byen. Kenneth Bødiker stiger på bussen og sætter sig til rette. Den 3x-årige revisor har de sidste x år arbejdet som revisor i London, hvor han rådgiver nogle af finanssektorens største virksomheder i risikostyring. Men han har ingen anelse om, hvad der venter ham om få minutter. Klokken 8.50 udløser de fire terrorister deres bomber. Tre toge eksploderer til ukendelighed og en rød bus bliver forvandlet til en krøllet bunke metal. London bryder sammen og går i kaos. Folk løber i alle retninger. Larmen fra eksplosionerne bliver afløst af skrig. “Der er så mange mennesker i gaderne, og vi kan slet ikke være i bussen. Det er mærkeligt – bussen plejer aldrig at være fyldt. Der må være sket noget,” tænker Kenneth Bødiker, imens han kører gennem byen, der koger af angst og forvirring. Han kommer ind på kontoret, hvor han får de første nyheder om, hvad der er sket. Kort efter ringer Deloitte fra Danmark for at høre, om Kenneth Bødiker er i sikkerhed. Det er han. Men 56 mennesker mistede livet og mindst 700 er såret. “Det er en katastrofe,” tænker han, der føler sig heldig over ikke at have været i den forkerte bus. To uger efter bliver Londons transportsystem igen lammet. Fire bomber bliver fundet i tre toge og en bus – de nåede ikke at detonere. Rædslen gennemsyrer byens borgere den næste tid, og mange tør ikke tage offentlig transport. Heller ikke Kenneth Bødiker og hans kollega Christian Linde, der var på forretningsrejse i København, da bomberne sprang. Herfra kunne han de toge, han dagligt stiger på, være sprængt i stykker. “Der skal jeg ikke ind igen,” tænkte Christian Linde. Sætningen bliver starten på et eventyr, der fører de to gutter til utallige modemesser og ind i favnen på de mest efterspurgte designere og brands.

Download artikel:

Børsen Weekend 10_01_2014

2014-01-10 Børsen Weekend forside